Flagermusforekomster og kabellægning på delstrækning ved Bårse

1. Baggrund og formål

I forbindelse med den planlagte nye 400 kV-forbindelse mellem Ringsbjerg og Vordingborg Nord forventes etableret en kombination af luftledninger og jordkabler. Projektet omfatter ca. 47 km 400 kV-forbindelse, hvoraf ca. 14 km planlægges kabellagt, svarende til omkring 30 procent af strækningen.

På en delstrækning ved Bårse i Vordingborg Kommune planlægges forbindelsen efter det foreliggende grundlag etableret som luftledning. Den undersøgte strækning berører skov- og træbevoksede områder og vil medføre fældning af træer i forbindelse med etablering af master og ledningstracé.

Formålet med denne foreløbige vurdering er at rejse spørgsmålet, om kabellægning bør undersøges som et konkret alternativ på den berørte delstrækning, navnlig på grund af områdets forekomst af flagermus og potentielle funktion som yngle-, raste- og fourageringsområde.

2. Foreløbige registreringer af flagermus

Der er gennemført passive ultralydsoptagelser med AudioMoth ved lokaliteten benævnt "Træ" ved Birkemosevej 9, Bårse. Optagelserne er analyseret med Kaleidoscope Pro version 5.9.2 med klassifikationsmodellen Bats of Europe 5.7.0.

Det vedhæftede analysedatasæt indeholder 214 klassificerede registreringer. Kaleidoscope har automatisk artsklassificeret 138 registreringer fordelt på fire arts-ID'er:

• PIPPYG – 127 registreringer
• EPTSER – 7 registreringer
• MYODAU – 3 registreringer
• PIPPIP – 1 registrering

Derudover er 45 registreringer klassificeret som NoID og 31 som Noise.

Den markante dominans af PIPPYG samt gentagne registreringer gennem flere nætter viser en betydelig flagermusaktivitet ved den undersøgte lokalitet. Forekomsten af flere automatiske artsklassifikationer indikerer samtidig, at området benyttes af flere arter.

Resultaterne skal på dette tidspunkt betragtes som foreløbige. Automatisk artsbestemmelse af flagermus bør valideres ved manuel gennemgang af repræsentative lydsekvenser og spektrogrammer, navnlig for sjældne arter og artsgrupper med overlappende kaldparametre.

De foreløbige data er således ikke i sig selv tilstrækkelige til at dokumentere yngle- eller rasteområder. De udgør imidlertid efter vores vurdering en klar indikation af, at området har en økologisk funktion for flagermus og bør undersøges nærmere.

3. Træbevoksningens potentielle betydning

En væsentlig del af den berørte bevoksning består af egetræer med en anslået diameter på ca. 30-45 cm.

Træernes diameter kan ikke alene anvendes som dokumentation for forekomst af flagermusenes yngle- eller rasteområder. Det afgørende er blandt andet forekomsten af hulheder, spættehuller, revner, løs bark, rådskader, knækkede grene og andre strukturer, som kan anvendes af flagermus.

Miljøstyrelsens habitatvejledning nævner træer med hulheder som eksempel på rasteområder for flagermus og understreger, at yngle- og rasteområder efter omstændighederne fortsat kan være beskyttede, selv når de ikke aktuelt benyttes af arten.

Alle danske flagermusarter er omfattet af habitatdirektivets bilag IV og dermed af en streng artsbeskyttelse. Beskyttelsen omfatter blandt andet yngle- og rasteområder og gælder både inden for og uden for Natura 2000-områder.

Det bør derfor undersøges, om de berørte træbevoksninger alene indeholder enkelte potentielle flagermustræer, eller om de indgår i et funktionelt sammenhængende habitat med yngle- og rastesteder, fourageringsområder og ledelinjer.

4. Kabellægning som alternativ

VE-anlæg, deres nettilslutning og det tilknyttede net formodes efter VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen at være af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Denne formodning indebærer imidlertid efter vores vurdering ikke, at den konkrete tekniske udformning af et netprojekt dermed er undtaget fra en vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter.

Det relevante spørgsmål er ikke alene, om 400 kV-forbindelsen er nødvendig. Det bør også vurderes, om luftledning er nødvendig på netop den konkrete delstrækning ved Bårse.

Dette spørgsmål er særligt relevant, fordi kabellægning allerede indgår som en teknisk løsning på ca. 14 km af den samme 400 kV-forbindelse. Kabellægning er således ikke et hypotetisk eller uprøvet alternativ i projektet.

Habitatdirektivets artikel 16 opstiller som betingelse for fravigelse af den strenge artsbeskyttelse, at der ikke findes nogen tilfredsstillende alternativ løsning, og at fravigelsen ikke er til skade for opretholdelsen af den berørte artsbestand i en gunstig bevaringsstatus. EU-Kommissionens vejledning om artikel 12 og 16 understreger, at fravigelser er underlagt nærmere definerede betingelser.

På denne baggrund bør det konkret dokumenteres, hvorfor kabellægning ikke udgør en tilfredsstillende alternativ løsning på den berørte delstrækning.

Det bør navnlig oplyses:

1. Hvilke kriterier der er anvendt ved udvælgelsen af de ca. 14 km, som kabellægges.
2. I hvilket omfang forekomst af bilag IV-arter har indgået i placeringen af kabelstrækningerne.
3. Om kabellægning konkret er vurderet på delstrækningen ved Bårse.
4. Hvilke tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold der i givet fald begrunder et fravalg.
5. Om alternative masteplaceringer eller mindre ændringer af tracéet kan reducere træfældningen.
6. Hvordan den økologiske funktion for områdets flagermusbestande forventes opretholdt efter fældning og etablering af ledningstracé.

5. Foreløbig vurdering

De hidtidige akustiske registreringer dokumenterer betydelig flagermusaktivitet ved én undersøgelseslokalitet tæt på det berørte område. Registreringerne er foretaget på et begrænset geografisk grundlag og kan derfor ikke anvendes til at afgrænse områdets samlede funktion for flagermus.

Resultaterne giver imidlertid efter vores vurdering et tilstrækkeligt fagligt signal til, at der bør gennemføres en mere systematisk undersøgelse af flagermusforekomsten langs den berørte delstrækning.

Den planlagte samtidige anvendelse af tre AudioMoth-optagere vil kunne styrke datagrundlaget væsentligt. Ved placering af optagerne på forskellige dele af tracéet vil det være muligt at undersøge, om aktiviteten er lokal omkring den hidtidige målestation, eller om der forekommer en sammenhængende høj aktivitet langs skov- og træstrukturen.

Hvis de videre undersøgelser dokumenterer høj artsdiversitet og betydelig aktivitet på flere lokaliteter langs tracéet, vil dette efter vores vurdering styrke argumentet for, at området skal vurderes som en funktionel helhed og ikke alene ved registrering af enkelte potentielle flagermustræer.

På det foreliggende grundlag vurderes der derfor at være en saglig og naturfagligt begrundet anledning til at kræve en konkret vurdering af kabellægning på denne delstrækning.

Projektets overordnede samfundsmæssige nødvendighed er ikke nødvendigvis afgørende for dette spørgsmål. Det centrale er, om luftledningsløsningen på netop denne strækning er nødvendig, når kabellægning allerede anvendes på betydelige dele af samme projekt, og når den valgte løsning kan medføre fældning af træbevoksninger i et område med dokumenteret flagermusaktivitet.

Det anbefales derfor, at kabellægning behandles som et konkret alternativ i den videre miljø- og artsbeskyttelsesretlige vurdering.