Overnatning i Dark Sky Park Møn

Dark Sky Camp
Bålhygge
Mælkevejen over Dark Sky Camp
Stjernekig
Tidlig morgen Mælkevej
Teltet indenfor
Teltet indenfor 2

Overnatning i Dark Sky Park Møn

Vores Dark Sky Camp på Møn er klar til at modtage gæster. Vi har et dejligt stort 20 m2 telt med masser af plads, og i de kolde årstider findes en lille brændeovn så i kan holde varmen indenfor når det er koldt ude. Så er det som en lille hyggelig Dark Sky hytte i teltet.

Teltet står på et af de mørkeste steder på Møn, med uforstyrret udsigt til stjernerne. Så det er bare at stikke hovedet ud af teltet for at opleve den smukkeste stjernehimmel.

Der er tæpper på gulvet, og madrasser. Gæster må selv medbringe soveposer eller lagner og dyner.

Der er udstyr til at lave mad på bål udenfor. 

Teltet står i et skønt område, ved en skov, i gåafstand til stranden. Om natten er uglerne meget aktive, og om aftenen og morgenen kommer rådyrene ofte på besøg.

Når vejret er godt om aftenen, er en Dark Sky guide klar til at vise jer og fortælle om hvad der ses på himlen i vores Dark Sky Park, med store teleskoper og kikkerter, for en merpris.

Vi kan også arrangere guidede ture i naturen.

Vi tilbyder også forskellige sportslige aktiviteter om dagen, f.eks. bueskydning, og skydebane til luftgevær. Disse er dog ikke egnet for børn.

Skriv til os hvis du vil høre mere om muligheden for at kombinere en guidet tur med overnatning i det fri, med udsigt til stjernerne i et af de mørkeste områder i Europa.

Eller book direkte her: https://airbnb.com/h/darkskycamp

Se her hvor mørkt der i Dark Sky Camp lige nu.

Vi har også en fin lejlighed til leje for besøgende til Dark Sky Møn parken, for dem som hellere vil have mere luksuriøse forhold end et telt. 

Bemærk venligst at vi ikke er en campingplads, men kun har ét telt på den store eng.