Hvor i Danmark kan man se en mørk himmel med mange stjerner?
Man skal til et mørkt sted for at se mange stjerner. I en by kan man kun se de mest lysende stjerner, men på et rigtigt mørkt sted kan man også se alle de stjerner som ikke lyser særligt kraftigt.
På Møn og Nyord kan man se mange flere stjerner end andre steder i Danmark. Det er fordi der er mindre lysforurening, så himlen er mørkere, og man kan se selv de mindste stjerner. Derfor er det et af de bedste steder at se den mørke himmel med masser af stjerner.
På Møn og Nyord ligger Nordens første Dark Sky Park, som blev udnævnt netop fordi himlen der er meget mørk, uden lysforurening. Det er en stor oplevelse at være der på en klar aften uden månelys, og kunne se den smukke uspolerede nattehimmel med tusindvis af stjerner og Mælkevejen.
Der bliver også gjort et stort stykke arbejde for at hindre at lysforureningen øges, som den desværre gør de fleste andre steder.
Man kan også se mange flere stjerneskud (meteorer), fordi himlen er mørk.