Tag på guidet tur under stjernerne på Møn
Kom med på en guidet tur i Dark Sky Park Møn & Nyord.
Turene tager os til nogle af de smukkeste steder på øen for at opleve det specielle mørke vi har, uden lysforurening.
Turene er en introduktion til astronomi, hvor indholdet bliver tilrettelagt efter hvad deltagerne er interesserede i, og hvad der er på himlen på tidspunktet. Det kræver ingen forudsætninger at være med, andet end varmt tøj og nysgerrighed.
Deltagere på turene kan bruge store kikkerter og forskellige typer teleskoper til at se på himlen, og jeg fortæller om hvordan man bedst observerer nattehimlen, og om de forskellige typer objekter der kan ses.
På den måde bliver deltagerne bedre rustet til at se på himlen hjemme, og måske selv give viden videre til andre.
Afhængigt af hvad der er på himlen på et givet tidspunkt, kan vi se på mælkevejen, stjernehobe, planeter, månen, og galakser. Alt det som er næsten umuligt at se i en storby, på grund af lysforureningen der.
Hvis i vil se på små ting på himlen, har jeg et stort teleskop med som vi kan bruge til det, og hvis i mest er interesserede i at tage billeder hjælper jeg med det. Jeg har også nogle specielle kikkerter, som er gode at bruge til at se på himlen og stjernerne.
Jeg kan også tage nogle fine billeder af jer, med stjernerne og mælkevejen som baggrund.
Når månen er oppe, kan vi opleve den tæt på, og udforske dens kratere. Vi kan også nyde synet af månen når den står op, stor og rød i horisonten. En tur ved Møns Klint i månelys er også en speciel oplevelse.
Vi har et lille observatorie på en eng på den mørkeste del af Møn, hvor vi uforstyrret kan nyde den storslåede udsigt til stjernerne, ligge på underlag og se på stjerneskud, og hvad der ellers er på himlen på det tidspunkt. Vores store teleskop er ikke mobilt, men vi kan arrangere specielle arrangementer hvor vi kommer med udstyr som kan flyttes og stilles op andre steder.
Det vigtigste er selvfølgelig vejret, hvis det regner eller er helt overskyet er der ikke meget ved det. Så se gerne på vejrudsigten inden i planlægger en tur til Møn. Du kan også tilmelde dig vores mailservice, så du får besked når det er godt vejr og vi arrangerer en tur.
Jeg giver også kurser i astrofotografi, og vi kan sammen tage fotos af mælkevejen, eller af udvalgte objekter på himlen. Uanset hvad, kan jeg bidrage med min viden om hvad der foregår på nattehimlen.
Hvis i er her flere dage, udlejer jeg en hyggelig lejlighed i et hus i Stege med plads til 4-5 personer. Et andet godt sted at overnatte er Tiendegaarden, som sørger for at gæster har gode muligheder for en Dark Sky oplevelse.
I kan også sove i et dejligt stort telt under stjernerne i vores Dark Sky Camp.
Stjerner og mælkevejen er bedst at se fra ca. 5 dage før nymåne til 5 dage efter nymåne. Det er bedst at se månen stå op omkring fuldmåne. Du kan se hvornår det er i denne månekalender.
Kontakt mig hvis i vil høre om mulighederne, og lad mig høre hvad i synes kan være spændende, så vi kan planlægge en tur ud i natten i Dark Sky Park Møn.
Kometen
Sommeren 2020 var det kometen C/2020 F3 Neowise der var den store attraktion. Den kunne tydeligt ses fra Møn. Her med flotte lysende natskyer, som ofte ses om sommeren.
Møns fyr
Der er smukt ude ved fyret. Her lige efter solnedgang, hvor Mælkevejen bliver synlig.
Dark Sky ved Møns Klint
Møns Klint er i den mørkeste del af Møn, og udsigterne med stjernehimlen kan være helt fantastiske.
Familie ved et af teleskoperne
En familie på tur ved vores Dark Sky område.
Mandemarke haver, Møn
Et par nyder udsigten og stjernehimlen ved Mandemarke haver på sydkysten af Møn.
Efter en rundvisning på nattehimlen
Få taget dit foto med stjernerne som baggrund
Find de bedste udsigter
Der er nogle meget flotte udsigtssteder på Møn, hvorfra man kan nyde nattehimlen