Vi har installeret et meteorkamera på Møn, som en del af et globalt netværk Global Meteor Network og Nordic Meteor Network.
Observationer fra kameraet bliver lagt sammen med data fra andre kameraer placeret over hele verden, og meteorbanerne bliver udregnet.
Man kan bruge de data til flere ting:
- Udregne om meteorerne kommer fra kometer eller fra asteroider
- Udregne hvor store meteoritter lander på jorden
- Opdage asteroider og udregne deres bane
- Udregne om en asteroides bane fører den hen i nærheden af os
Nordic Meteor Network er et fællesskab af engagerede borgere, astronomer og forskere, der deler interessen for at observere og lære om nattehimlen.
Vi driver meteor-kameraer, som hver nat registrerer meteorer og meteorsværme over Danmark, samt satellitter og andre atmosfæriske fænomener.