Fra 7. til 20. december
Hvis himlen er klar, kan vi her i december opleve årets største regn af stjerneskud, måske helt op til 2 hvert minut.
De kan ses på hele himlen, men ser ud til at udspringe fra stjernebilledet Tvillingerne, som på latin hedder Gemini.
Det har givet navnet Geminiderne til stjerneskudsregnen, der kan ses mellem 4. og 17. december, men topper 14. december.
Geminiderne er en sværm af ganske små meteorer, de fleste ikke større end et støvkorn.
Når de kommer ind i atmosfæren, danner de en kort, lysende streg, der farer hen over himlen og slukkes på under et sekund.
Selvom alle kilder angiver 120 stjerneskud i timen under Geminiderne, kræver det dog helt perfekte betingelser, som vi i praksis aldrig har. Så i realiteten må vi nok nøjes med et mindre antal. Men det, vi kan se, er, at antallet af stjerneskud i perioden er markant højere end normalt.
Det typiske stjerneskud er skabt af et ganske lille støvkorn, som kommer farende ind i atmosfæren med en fart på omkring 120.000 km i timen.
Det er klart, at med den fart brænder et støvkorn hurtigt op, og inden de når ned i en højde på 40 kilometer, er de stort set allesammen væk.
Det, vi ser, er nu ikke selve det brændende støvkorn, men lyset fra luft i den øvre atmosfære, der er opvarmet til flere tusinde grader af det lille støvkorn med den store fart.
På brøkdele af sekunder køles luften af igen, hvorfor stjerneskud kun lyser i meget kort tid.
Støvkornene fra Geminiderne er meget små, og den fart, de rammer atmosfæren med, er astronomisk set ikke særlig høj.
Resultatet bliver, at stjerneskuddene kun lyser i meget kort tid og ikke har så lange haler. Til gengæld kan de lyse ganske kraftigt.
