Q & A

Det bedste tidspunkt at se Mælkevejen er i sensommeren og efterår, fra August til November. Der er den højt på himlen om aftenen. 

Om foråret skal man ud omkring kl. 3 om natten for at se Mælkevejen stå op, inden solen står op. 

Om sommeren er himlen så lys at det kan være svært at se Mælkevejen. Man kan dog godt få øje på den mellem kl. 1 og 2 om natten. 

Man kan kun se Mælkevejen når der ikke er lys fra Månen. Så vælg en aften når Månen ikke er stået op endnu, eller allerede er gået ned. Se vores månekalender for at finde de bedste dage: https://darkskymoen.dk/da/moon 

Her er nogle fotos af Mælkevejen set fra Dark Sky Park Møn.

Ja, du kan sagtens se Mælkevejen med øjenene alene. Du skal bare være et mørkt sted, og give dig tid til at dine øjne vænner sig til mørket. 

Det kan vare op til en halv time, før dine pupiller har åbnet sig helt op. Men når dine øjne har vænnet sig til mørket, kan du sagtens se i mørke om natten, kun ved lyset fra stjernerne. Og Mælkevejen vil være meget tydelig når du først har fået øje på den.

Mælkevejen er mest synlig i sensommeren, når det ikke er så lyst om natten mere. Om sommeren vender jorden den rigtige vej for at vi kan se ind mod centrum af Mælkevejen, men nætterne er lidt for lyse til at se Mælkevejen tydeligt. Men fra august til oktober er det let at finde Mælkevejen på en klar, måneløs aften.

Når der er meget månelys, kan vi ikke se Mælkevejen. Lyset fra Månen er stærkere end lyset fra Mælkevejen, så den bliver usynlig.

Møn er et godt sted at være for at se Mælkevejen, for der er ikke så meget lysforurening som mange andre steder. Det kan være svært at se Mælkevejen fra en by med mange lamper.

På Møn og Nyord kan man tydeligt se Mælkevejen, fordi himlen omkring den er så mørk. 

Det er fordi der er mindre lysforurening, så man kan se selv de svagest lysende ting på himlen. 

Vores udsigt til Mælkevejen ændrer sig i løbet af året. Den bedste tid at se Mækevejen er sensommeren og efterår, hvor den er højt på himlen. Om vinteren ser vi kun udkanten af den.

Om foråret kommer Mælkevejen frem tidligt om morgenen mod syd, og kan ses indtil solopgang.

Det bliver fuldmåne en gang om måneden, undtagen i sjældne tilfælde, hvor der er to gange fuldmåne i en kalendermåned. Det kaldes "blå måne", selvom der ikke er noget blåt ved månen.

Her er en månekalender hvor du kan se hvornår det er fuldmåne i 2024: https://darkskymoen.dk/da/node/232

Den bedste måde at begynde at kigge på nattehimlen er at tage godt varmt tøj på, tage til et mørkt sted med et liggeunderlag, og så lægge sig behageligt og kigge op på himlen. Hvis man har en god kikkert, kan man prøve at brug den.

Den bedste kikkert at bruge er en vidvinkelkikkert med lav forstørrelse, de fås med 2x forstørrelse med omkring 40 mm. objektiver. 

Hvis man kigger efter stjerneskud, skal man ikke bruge en kikkert, bare øjnene. Det kan du læse mere om her: https://darkskymoen.dk/da/meteors

Det er vigtigt at give øjnene tid til at vænne sig til mørket. Hvis man har kigget ind i en telefon, eller kommer lige inde fra et oplyst sted, tager det op til en halv time for øjnene at vænne sig til mørket igen.

Hvis man skal bruge en lygte, skal man ikke bruge en med hvidt lys. Rødt lys er bedre til at bevare nattesynet. Hvis man ikke har en speciel rød lygte, er en cykelbaglygte lige så god.

Du kan læse meget mere om at se og nyde nattehimlen her: https://darkskymoen.dk/da/node/228

Vi har lavet en liste af alle de største meteorsværme gennem året, med datoer. Den kan man bruge til at finde de bedste tidspunkter.

Men der kan ses stjerneskud hele tiden, især når man er et mørkt sted, som f.eks. Møn. Man skal finde et godt mørkt sted at ligge og slappe af, f.eks. på et liggeunderlag, og kigge rundt på himlen. Man skal ikke stirre på et bestemt sted, for stjerneskud kan være hvor som helst. 

De længste stjerneskud kan ses om aftenen. Der er flere, men kortere, om morgenen inden solopgang.

Mange spørger hvordan man bedst tager billeder af Mælkevejen, og om man skal bruge specielt udstyr til det.

Du behøver ikke noget specielt fotoudstyr, men du skal bruge et kamera som kan indstilles manuelt, både for blænde, lukkertid og fokus. Du skal også bruge et stativ, eller andet som kameraet kan hvile sikkert på. En pose ris kan være rigtig god, og faktisk bedre end et billigt stativ.

For at fotografere store ting, som landskaber eller Mælkevejen, skal du bruge et vidvinkelobjektiv, f.eks. 14 mm.

Vi går meget mere i dybden om fotografering om natten i denne artikel: https://darkskymoen.dk/da/nattefotografering

Hele Dark Sky Park delen af Møn og Nyord har en fantastisk nattehimmel, med meget lidt lysforurening. 

Man bruger en enhed som hedder 'MPSAS" (mag/arcsec²) til at angive hvor mørk himlen er. Jo højere tallet er, jo mørkere er himlen. Når enheden stiger med 1 betyder det at mængden af lysforurening er fordoblet. Og hver gang mængden af lysforurening fordobles, halveres antallet af synlige stjerner.

I klart vejr uden månelys har himlen over Møn en værdi på omkring 21,8. 

På Bortle skalaen svarer det til mellem 1 og 2, det vil sige den bedste klasse der findes.

Det skal ses i forhold til f.eks. københavn, hvor MPSAS er omkring 18. Det er 8 gange mere lysforurening end Møn. I Køge er tallet 20, altså 4 gange så meget lys som på Møn.

Vi måler hele tiden hvor mørkt det er på Møn. Resultatet af målinger af mørket på Møn kan ses her: 

https://darkskymoen.dk/da/posts/live-moerkemaalinger-fra-dark-sky-moen

Man skal til et mørkt sted for at se mange stjerner. I en by kan man kun se de mest lysende stjerner, men på et rigtigt mørkt sted kan man også se alle de stjerner som ikke lyser særligt kraftigt. 

På Møn og Nyord kan man se mange flere stjerner end andre steder i Danmark. Det er fordi der er mindre lysforurening, så himlen er mørkere, og man kan se selv de mindste stjerner. 

Dark Sky Park Møn er et af de mørkeste steder i Danmark, så det er en stor oplevelse at være der på en klar aften uden månelys, og kunne se tusindvis af stjerner og Mælkevejen. 

Man kan også se mange flere stjerneskud (meteorer), fordi himlen er mørk.

Møn og Nyord er som det eneste sted i Danmark officielt udnævnt som Dark Sky Park, som betyder, at nattemørket er beskyttet mod lysforurening.

Nattemørket overvåges konstant, og resultaterne kan følges live her: https://darkskymoen.dk/da/posts/live-moerkemaalinger-fra-dark-sky-moen

Men flere andre områder er på vej til at opnå samme status.

En forening, Dark Sky Denmark, har startet en kampagne og projekt for at få undersøgt hvad der kan gøres mod den tiltagende lysforurening i Danmark, bl.a. ved målinger og vidensdeling.

Orion er ét af nattehimlens smukkeste stjernebilleder. Konstellationen er kun synlig i Danmark om efteråret og vinteren.

Orion begynder at være synlig fra begyndelsen af Oktober, hvor stjernebilledet står op ved midnat, og er fuldt synlig kl. 2.

De næste måneder kan man se Orion hele natten, indtil Marts hvor den går ned omkring kl. 23.

Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens mest lysende stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet "Den Store Hund". Af den grund kendes den også som Hundestjernen.

Om aftenen når solen lige er gået ned, kan man tit se Sirius blinke i mange farver. Det er fordi atmosfæren stadig er ved at køle ned, og luften derfor er ustabil. Det er ikke fordi stjernen blinker.

Lysforurening er en betegnelse for de negative konsekvenser der kommer af menneskeskabt lys. 

Nogle af disse konsekvenser er forringede muligheder for at se nattehimlen, spild af energi, og forstyrrelser af økosystemer. En Dark Sky park er et område uden lysforurening, som for eksempel på Møn. 

Lysforurening kan sammenlignes med støjforurening, da den forsvinder så snart man slukker lyset. Men effekten på miljøet kan, lige som ved støjforurening, vare længe efter at den forsvundet, da de dyr som ikke trivedes med meget lys, skal bruge tid på at vende tilbage til området. 

Vi har skrevet mere om lysforurening her: https://darkskymoen.dk/da/om-lysforurening

Man kan vide hvor meget lysforurening der er et sted, ved at bruge apparater som måler hvor mørk himlen er. I Dark Sky parker måler man hele tiden himlens kvalitet. Man kan følge med i hvor mørkt der er på Møn ved at se aflæsningen af deres måleapparater her: https://darkskymoen.dk/da/posts/live-maalinger-af-moerke-fra-dark-sky-m…

Ja, mængden af lysforurening øges med omkring 8% årligt i Danmark. På verdensplan øges lysforureningen med omkring 10%. 

Den stigende lysforurening gør at vi snart ikke kan se en mørk himmel nogen steder. 

Lysforurening spreder sig uden grænser, så steder som prøver at begrænse lysforureningen vil alligevel få ødelagt deres nattehimmel på grund af lysforurening fra andre områder. 

Hver en lampe tæller

Den samlede mænge lys som spredes op på himlen øges hver gang en ny lampe tændes. Man hører tit undskyldningen, at der er så mange andre lamper, så det gør ingen forskel om der er en mere eller mindre. Men det er forkert. Hver eneste ny lampe forøger lysforureningen, og hver eneste lampe som slukkes vil formindske lysforureningen i omgivelserne.

Sydsjælland og Møn tilbyder en alsidig destination, der kombinerer et mangfoldigt spektrum af oplevelser: dramatisk natur, rig kulturarv, rolige kystlandskaber og aktive ferieaktiviteter. Regionen strækker sig over forskellige miljøer, herunder klipper, skove, åbne marker og historiske byer, hvilket gør, at en tur kan tilpasses mange forskellige interesser og rejsetempo.

Det unikke ved området er sammensmeltningen af mange elementer i et relativt kompakt geografisk område. Man kan kombinere besøg på et UNESCO-listet kystlandskab, en middelalderby, leje lokale lækre produkter, tur i naturen, og en rolig aften under en mørk himmel på én enkelt ferie. Dette giver en blanding af strukturerede planlægningsmuligheder og plads til spontan udforskning.

Naturoplevelser

Det naturlige miljø er centralt, og klinterne, især de spektakulære kridtklinter på Møn, udgør et markant geologisk trækplaster. Disse klipper giver mulighed for at udforske et landskab, der forklarer Jordens historie, og tilbyder både udsigtspunkter og stier. Udover kridtklinterne tilbyder Sydsjælland en blanding af kystnære strande, ferskvandssøer, bøgeskove og marker, der er velegnede til forskellige aktiviteter.

• Vandring og cykling: Landskabet er ideelt til at udforske til to ben eller på cykel, med ruter der kan variere fra adskillende markveje til dramatiske kyststier, hvilket sikrer variation uden lange transportstrækninger.
• Vandaktiviteter: Kysten og bugterne inviterer til alt fra afslappende strandbesøg og svømning til mere aktive ture i kajak eller på sejl. Vandmiljøet er en integreret del af ferieoplevelsen.
• Dyreliv og vildt: Regionen er et vigtigt levested for fugle og dyreliv, hvilket giver muligheder for observation og fokus på det lokale økosystem.
• Geologi og fossiler: Klipperne og strandområderne er et naturligt laboratorium, hvor besøgende kan studere geologien og finde fossiler fra ældgamle perioder.

Særlige Naturoplevelser

Møns særlige tiltrækning er dens potentiale for mørk himmel og stjernekiggeri. På grund af lav lysforurening er himlen ofte exceptionelt klar, hvilket giver spektakulære udsigter over stjerner og Mælkevejen. Denne oplevelse inviterer til en langsom, kontemplativ form for rejse, der komplementerer dagens aktiviteter.

Kultur og Historie

Kulturelt byder Sydsjælland & Møn på en blanding af historiske byer, godt bevarede herregårde og kirker, der giver et indblik i regionens historie. Byerne udstråler en atmosfære af århundreder gammel kontinuitet. De historiske godser bidrager til forståelsen af områdets sociale og økonomiske udvikling, og de breder udvalget af kulturelle oplevelser.

• Bydrift og aktiviteter: Gåture i de historiske bykerner kan kombineres med besøg i museer og gallerier, der uddyber lokal historie, maritim kunst eller geologi.
• Kulinariske oplevelser: Maden er dybt forbundet med det lokale landbrug og havet. Gårdbutikker og lokale restauranter fremhæver sæsonprægede råvarer, hvilket gør mad til en del af forståelsen af stedet.

Rejseformål og fleksibilitet

Regionen er exceptionelt alsidig og kan tilpasses forskellige gruppelejligheder og rejseformål. Det kan være en destination for aktive familier (kombination af strandlege, fange- og museumsbørn), par, der søger romantiske og rolige stunder ved kysten, eller enkeltpersoner, der ønsker at dykke ned i naturobservationer og geologi. Fremragende planlægningmuligheder tillader kombination af vidt forskellige aktiviteter – fra en cykeltur mod vartegn til en stjernekiggeraften – uden at føles overvældende.

Den største styrke ved Sydsjælland og Møn er netop denne integration; oplevelserne forstærker hinanden. Det er et område, der belønner nysgerrighed, ro og et langsomt tempo, hvor både naturens drama og menneskets kulturarv spiller en meningsfuld rolle.

Stjerner brænder med forskellige hastigheder på grund af variationer i deres masse, sammensætning og stadie af stjerneudviklingen.

Massen er den primære bestemmende faktor

Den mest indflydelsesrige faktor, der bestemmer en stjernes levetid og energiforbrugshastighed, er dens initiale masse.

• Større masse betyder højere energiudbytte: Massivere stjerner indeholder markant mere tyngdepotentialenergi og gennemgår mere voldsom kernefusion. Det enorme tryk og den høje temperatur i deres kerner tvinger fusionsreaktioner (processen, der omdanner brint til helium) til at finde sted med en meget højere hastighed.
• Øget luminositet og varme: Denne accelererede fusion fører til ekstrem luminositet. Energiudbyttet er enormt, hvilket resulterer i en meget højere udstrålt varmeefflux og, som følge heraf, et hurtigt forbrug af brændsel.
• Kort levetid: Fordi brændstofforfbrugshastigheden er så høj, udtømmer massive stjerner deres brændsel over få millioner år, hvilket fører til spektakulære, men sammenlignet korte, liv.
• Mindre masse betyder langsommere tempo: Mindre massive stjerner, såsom røde dværge, har svagere tyngdefelter, hvilket fører til lavere kerne temperaturer og tryk. Dette resulterer i langsommere, mere effektive fusionsprocesser og en ekstremt langsom energiudløsningsrate.
• Lang levetid: Denne langsomme forbrænding gør det muligt for lavmasse-stjerner at forbruge deres brændsel over tidsperioder, der kan overstige universets alder.

Kernesammensætning og fusionseffektivitet

Typen af fusion, der sker i stjernens kerne, bestemmer også hastigheden.

• Stabil forbrænding: Under hovedserien er stjernen i en tilstand af ligevægt, hvor det udadrettede tryk genereret af fusion balancerer tyngdekraftens indadgående træk. Tilgængeligt brændstof (brint) bestemmer driftsraten.
• Brændstofforbrug og ændringer: Efterhånden som stjernen udtømmer sit primære brændstof (brint), begynder efterfølgende fusionsstadier (f.eks. helium-forbrænding, kulstofforbrænding). Hvert stadie involverer forskellige temperaturer og tryk, og hastigheden af energifrigivelsen ændrer sig drastisk, efterhånden som kernen trækker sig sammen og opvarmes til næste fase.

Stjernenes struktur og lysmængde

Selve stjernestrukturen fungerer som et mål for forbrændingsraten.

• Luminositet og masse-forhold: For stjerner på hovedserien er luminositeten (den samlede udstrålte energi) stærkt korreleret med massen. En højere luminositet indebærer en større rate af energiproduktion og -forbrug.
• Udviklingsstadier: Stjerner opretholder ikke en konstant forbrændingsrate gennem hele deres liv. Efter hovedserien begynder en stjerne at udvide sig og ændre sin indre struktur, hvilket betyder, at hastigheden af energiproduktion og den resulterende luminositet ændrer sig radikalt.

Tabel over hastigheder

Dark Sky Park Møn og Nyord var den første Dark Sky Park i Danmark.

Flere Dark Sky Parker er på vej, på Langeland, Mandø and Anholt, og i landsbyen Taarup på Fyn. 

En Dark Sky Park er et område med en enestående kvalitet af stjerneklare nætter og et natligt miljø, der er specifikt beskyttet for sin videnskabelige, naturlige eller uddannelsesmæssige værdi, sin kulturelle arv og/eller offentlige nydelse.

Det vigtigste formål med en Dark Sky Park er ikke at underholde mennesker. Selv om det er en stor oplevelse at  se mange stjerner, Mælkevejen, og andre fine ting på nattehimlen, er effekten på økosystemer og biodiversitet meget vigtigere end det.

Foreningen Dark Sky Denmark arbejder for at udvide konceptet, fra små isolerede Dark Sky Parker, til at dække meget større områder. Det er en lang proces, som består af flere trin:

• Identifikation af kilder til lysforurening
• Virksomheder og beboere opfordres til at minimere deres lysforurening, selv om de er placeret i et stærkt lysforurenet område
• Belønning af virksomheder og beboere som forbedrer deres brug af belysning om natten, og har bevist en nedsættelse af deres lysforurening

Der er ingen barrierer som stopper spreding af lysforurening, så enhver kilde til lysforurening påvirker et stort område. 

Der er ingen lovgivning som begrænser lysforureninng.

Selv en lille forbedring er et skridt i den rigtige retning mod målet, at stoppe den konstante forøgelse af lysforurening i Danmark.

Mælkevejen er en spiralarmgalakse, som udgør vores solsystemets galaktiske hjem. Det er en af de mest kendte og studerede galakser i vores nærhed.

Struktur og indhold:

• Mælkevejen er struktureret som en spiralarmgalakse, hvilket betyder, at stjernerne og gasskyerne er arrangeret i snoede arme.
• Galaksen indeholder anslået 200 til 400 milliarder stjerner.
• Udover stjernerne består Mælkevejen af enorme mængder interstellart medium (gas og støv) og mørkt stof.

Størrelse og dimensioner:

• Diameter (vidde): Mælkevejen er estimeret til at have en diameter på omkring 100.000 til 200.000 lysår.
• Tykkelse: Galaksens tykkelse er relativt lille sammenlignet med dens diameter, men den strækker sig over enorme afstande.
• Masse: Galaksens samlede masse, inklusive det mørke stof, er ekstremt stor og giver anledning til en massiv central sorte hul (supermasse) kaldet Sagittarius A*, som trækker galaksen sammen.

Sammenfatning af størrelsen:

Mælkevejen er så stor, at selvom man kan se stjernerne om natten, er de spredt over et område, der strækker sig over ti tusinde lysår i bredden. Den udgør en galaktisk enhed, der tilhører Lokalgruppen af galakser.

Hvad er et sort hul?

Et sort hul er et område i rumtiden, hvor tyngdekraften er så stærk, at intet, ikke engang lys eller andre elektromagnetiske bølger, kan undslippe det. Grænsen, der definerer punktet uden retur, kaldes begivenhedshorisonten. Dette kraftfulde tyngdefelt er det definerende træk ved et sort hul.

Da sorte huller fanger lys, fremstår de perfekt sorte, hvilket giver dem deres navn. Den enorme koncentration af masse i et ekstremt lille rum resulterer i en ekstrem krumning af rumtiden.

Hvordan dannes sorte huller?

Den primære mekanisme for dannelsen af sorte huller involverer livscyklussen og døden af ekstremt massive stjerner.

Stjerneindkaldelse

1. Massive stjerner: Processen begynder med en stjerne, der er betydeligt mere massiv end Solen (typisk med mindst 20 til 25 gange Solens masse). Disse stjerner vedligeholder sig selv gennem termonuklear fusion i deres kerne, hvor de omdanner brint til helium og derefter fusionerer tungere grundstoffer til endnu tungere (op til jern).
2. Fusionen ophører: Fusionen leverer det udadgående tryk, der balancerer stjernens indadrettede tyngdekraft. Når stjernen opbruger sit brændsel, ophører fusionen. I tilfælde af jern frigiver fusionen ikke længere energi; i stedet forbruger den energi, hvilket fører til et øjeblikkeligt trykfald.
3. tyngdekraft: Uden det udadrettede støtte fra fusionen oplever stjernens kerne en katastrofal tyngdekraft. Den enorme kraft fra sin egen tyngdekraft presser det stjernefylde indad.
4. Dannelse: Hvis kernemassen overstiger Tolman–Oppenheimer–Volkoff-grænsen (cirka tre gange Solens masse), kan ingen kendt kraft, inklusive neutron degenereringstryk, modstå det knusende tyngdefelt. Kernen kollapser fuldstændigt og danner en singularitet – kernen af det sorte hul.

(Bemærk: Andre teoretiske mekanismer, såsom kollapset af massive galakser eller rester fra kosmiske strenginteraktioner, eksisterer, men stjernekollaps forbliver den mest bredt accepterede model.)

Hvordan fungerer sorte huller?

Fysikken, der virker inde i og omkring et sort hul, styres af ekstreme tyngdefelter og principperne for Generel Relativitetsteori.

Nøglekomponenter og koncepter

1. Singularitet

Singulariteten er centrum af det sorte hul. Det er punktet i rumtiden, hvor størstedelen af stjernens masse er kollapset. Fysikere forudsiger, at densiteten og tyngdekrumningen ved singulariteten bliver uendelig, og de kendte love i fysikken bryder sammen. Singulariteten er ikke et "objekt", men snarere en repræsentation af uendelig rumtidsrumning.

2. Begivenhedshorisont

Begivenhedshorisonten er grænsen omkring singulariteten. Den fungerer som det sfæriske udslippelseslimit. Når materie eller lys krydser denne grænse, er tyngdekraften så stærk, at den nødvendige flugthastighed overstiger lysets hastighed. Da intet kan rejse hurtigere end lyset, er flugt umulig.

3. Spaghettificering

Denne proces beskriver de intense tidevandskræfter nær et sort hul. Efterhånden som et objekt nærmer sig begivenhedshorisonten, er tyngdekraften på dele af objektet, der er tættest på singulariteten, enormt stærkere end trækket på delene, der er længere væk. Denne differentielle kraft strækker bogstaveligt talt objektet vertikalt og komprimerer det vandret, hvilket ligner et stykke spaghetti.

Interaktion med materie (Akretionsskiver)

Selvom sorte huller i sig selv er usynlige, observeres deres virkning gennem den materie, der kredser om dem:

• Akretionsskive: Gas, støv og stjernematerie trækkes af det sorte huls tyngdekraft og danner en hvirvlende disk af superophedet plasma omkring det.
• Energiudstråling: Den intense friktion og kompression i akretionsskiven opvarmer plasmaet til millioner af grader Celsius. Dette superophedede materiale udsender enorme mængder energi, primært i form af røntgenstråler og gammastråler, hvilket gør det muligt for astronomer at opdage sort hul selv, hvis det ikke udsender synligt lys selv.

Hvor langt væk er stjerner?

Stjerner er utroligt langt væk, målt i lysår. Et lysår er den afstand, lys bevæger sig over i løbet af ét jordår. Da lys bevæger sig med en endelig hastighed, giver tiden, det tager for stjernelys at nå Jorden, astronomer mulighed for at se en stjernes tidligere tilstand.

Hvad er astronomi?

Astronomi er den videnskabelige undersøgelse af himmellegemer, rum og det fysiske univers som helhed. Det omfatter studiet af planeter, stjerner, galakser, kometer og andre astronomiske fænomener.

Hvad er forskellen mellem en planet og en stjerne?

• Stjerner: Stjerner er massive himmellegemer, der genererer deres eget lys og energi gennem nuklear fusion i deres kerner (typisk ved fusion af brint til helium).
• Planeter: Planeter er himmellegemer, der kredser om en stjerne og har ryddet deres omgivende baner. De genererer ikke deres eget lys og er synlige, fordi de reflekterer lyset fra deres moderstjerne.

Hvad er galakser?

En galakse er et massivt, gravitationsbundet system bestående af stjerner, stjerneoverskudsstoffer, interstellar gas, støv og samlede mængder af mørkt stof. Vores galakse kaldes Mælkevejen.

Hvor gammelt er universet?

Den herskende videnskabelige konsensus, baseret på målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling og universets ekspansionshastighed, tyder på, at universet har en alder på cirka 13,8 milliarder år.

Hvad er et sort hul?

Et sort hul er et område i rumtiden, hvor tyngdekraften er så stærk, at intet, ikke engang lys, kan undslippe. De dannes typisk ved det gravitative kollaps af massive stjerner.

Hvad er kosmisk baggrundsstråling?

Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling (CMB) er svag elektromagnetisk stråling, der fylder hele det observerbare univers. Den betragtes som eftergløden fra Big Bang og giver vigtigt bevis for teorien om universets oprindelse.

Findes der exoplaneter?

Ja. En exoplanet er en planet, der kredser om en stjerne uden for solsystemet. Opdagelsen af exoplaneter har dramatisk udvidet omfanget af søgningen efter liv uden for Jorden.

Det er nymåne 14 dage efter fuldmåne. Så hvis du ved hvornår det er fuldmåne, er det let at regne ud.

Nymåne er betegnelsen for det tidspunkt i månens cyklus hvor den er helt usynlig, da intet sollys rammer den side af månen vi kan se fra jorden. Det vil sige at månen er på samme side af jorden som solen. Månen følger solen på himlen, men det kan vi ikke se, med mindre der er solformørkelse.

Ved fuldmåne er månen på den modsatte side af jorden i forhold til solen, så sollyset skinner direkte på den side vi kan se. Månen står så op samtidigt med at solen går ned, og månen går ned når solen står op. På det tidspunkt er der mulighed for måneformørkelse, hvis jorden skygger for sollyset på månen.

Du kan se dato for alle månefaser i de næste måneder i vores månekalender, hvor du kan se hvornår det næste gang er nymåne og fuldmåne: https://darkskymoen.dk/da/moon

Du kan se hvornår det et fuldmåne i vores fuldmånekalender her: https://darkskymoen.dk/da/posts/fuldmaanekalender-for-2024

Stjernerne som kan ses på himlen skifter ikke bare hver dag, men også hver time. 

Når jorden i løbet af et år tager en tur rundt om solen, ser vi ud i en ny retning hver aften. Og mens jorden drejer om sin akse, ser vi også ud i en ny retning i løbet af en nat. Stjernerne står op og går ned, lige som solen, månen og planeterne. 

Så svaret er ikke så simpelt. Det bedste er at se på de stjernekort man kan finde, enten i apps til telefoner, eller på hjemmesider. Det bedste sted at se stjernehimlen som den ser ud nu, er her: https://stellarium-web.org 

Vi har stjernekort for hver måned her: https://darkskymoen.dk/da/stjernekort 

Her er et stjernekort som viser stjernerne på himlen lige nu: https://www.der-mond.de/feature/sternenhimmel.php?version=1&karten=3&ueberschrift=Stjernehimlen+over+Danmark+lige+nu&schriftschnitt=0&beschriftung_sternkarte=1&schriftart=Standard&schriftgroesse=11&groesse=1000&spalten=1&trans=0&grafikformat=0&scro=0&scgr=0&scbl=0&hiro=240&higr=240&hibl=240&lang=en&grafik=1